TIL VM I CANICROSS 2024

Skrevet den

Det her er Fur And Paws Quantum of Solace i dagligdagen kaldt Charlie og hans ”far” Søren.

Vi har i godt 2 år løbet CANICROSS i klubben K9 Runners Mariager.

Canicross er en sportsgren hvor hunden trækker sin ejer gennem landskabet ved hjælp af en fleksibel snor. Sportsgrenen gør ikke kun begge parter fit, men styrker også båndet mellem menneske og hund.

I løbet af sæsonen 2023 – 2024 har vi deltaget i forskellige Canicross løb rundt om i landet, hvor vi blandt andet blev Danmarks mester i vores aldersgruppe.

Til VM og nogle løb i Danmark, er deltagerne delt op i forskellige startgrupper, ud fra alder og køn på løberen. Vi løber i gruppen Master Men 2 som er i alderen 50 til 59 år.

I år var vi sammen med 21 andre deltagere, udtaget til at repræsentere Danmark for Dansk Canicross Forbund (DCF) til VM i Bardoneccia Italien som blev afholdt af det Internationale Canicross Forbund (ICF) den 18 – 20 oktober 2024.

Så efter at have holdt sommerferie gik vi i gang med forberedelserne.

Den daglige træning blev planlagt, så formen var på toppen i uge 42/43 og i den sidste måned op til løbet, blev kosten også lige tjekket / optimeret, så der ikke var overflødige kilo at slæbe på 😊.

Der skulle bestilles tid til sundhedstjek og vaccination ved dyrlægen, for ICF har en liste over vaccinationer hunden skal have, for at må deltage og cirka en måned før løbet skulle en kopi af hundens pas / papirer sendes til ICF, som har dyrlæger til at tjekke at alt er som det skal være.

Lørdag morgen d. 12. oktober pakkede vi bilen, og startede turen på knap 1700 km mod Bardoneccia i Italien. Charlie elsker heldigvis at kører bil. Den første dag kørte vi 950 km, og fandt et sted at overnattede. Søndag eftermiddag ankom vi til Bardoneccia, og tjekkede ind i den lejlighed vi have lejet.

De første par dage i Italien, gik bare med ren ferie, afslapning og gå turer i området.

Onsdag skulle Charlie til det obligatoriske dyrlægetjek, hvor chip, papirer og pas, samt hans generelle heldredstilstand blev tjekket, og først herefter var vi endeligt godkendt, til at deltage i løbet.

Lørdag startede selve stævnet, deltagerne starter enkeltvis og blev sendt afsted med 20 sekunders mellemrum.

Ruten på 4 km var meget svær og hård, da den første kilometer havde en stigning på 10,5% og meget mudret, da der var kommet en del regn, i dagene op til stævnet.

Lørdag kom vi i mål som nr. 18 ud af 26 deltagere i vores aldersgruppe.

Om søndagen skulle vi starte, ud fra den tid vi havde løbet på om lørdagen. Nu kendte Charlie ruten og det var sidste dag vi skulle løbe, så vi gav den lige en tand mere og kom ind på en 14 plads. Hvilket resulterede i en samlet 17 plads over de 2 dage. Et resultat vi er meget godt tilfreds med.

Mandag morgen gik turen hjemad mod Danmark igen, og med en overnatning i Tyskland, kom vi hjem til Hadsund, tirsdag eftermiddag godt trætte men en kæmpe oplevelse rigere.

Mere info om Canicross

Kontakt Søren, du kan også finde mere info på K9 Runners Mariager Facebook gruppe

Vil du dele en Chodsky Pes oplevelse?

Så send mail til Tina Bundgaard