Scarlett – En Chodsky Pes – Rejse fra Hvalp til Konkurrencehund

Skrevet den

Scarlett

Min Scarlett er i dag 3 og 1/2 år, og det har været en spændende rejse med lidt frustrationer, grå hår og kreativ tænkning, men også en skøn rejse. For i dag har jeg den skønneste hund, hundeven, træningskammerat, vagthund og familiehund.

Dcpk scarlett dcpk scarlettIMG 2019.

Som hvalp
Den sødeste af det sødeste! Smuk, supersjov, venlig, glad, og på gåture var hun en drøm. Ingen gøen, ej heller i hundemøder (trods beskrivelsen siger, at en Chodsky er gøende, specielt i hundemøder).

Men ikke Scarlett. Lige indtil hun var 4-5 måneder gammel. Så begyndte hun at gø i hundemøder! 😅

Der var ikke plads på hvalpeholdet i DCH, som var den forening, jeg ville træne i. Vi var i venteposition til, der var plads. Fra den ene dag til den anden begyndte Scarlett at gø af netop hunde og ting, hun så, fx mennesker. Det blev lidt en udfordring at gå ture, uanset om de var lange eller korte. Kvaliteten af godbidder og legetøj hjalp ikke. Hendes fokus på mig var svær at fange.

Da jeg købte Scarlett, fik vi foræret et dagskursus af opdrætter ved “God familiehund, glad sportshund” ved Michael Eifer. Fantastisk kursus! Scarlett var en drøm der, med fokus på mig, så jeg måtte lige tænke tilbage på teorien og træningen fra dengang. Hvordan får jeg det fokus tilbage igen?

Jeg meldte mig på drive-in kursus i Jagtklub v/Gitte med en del hunde, blot for at træne hundemøder, og det var perfekt! Gitte havde trænet med et par Chodskyer før. Det bedste var i afslutningen af hver time, hvor hundeførerne smed deres godbidder på græsset, og stadig med line på hunden, guffede alle hundene godbidder i sig tæt på hinanden. Jeg blev så glad for min skønne hund. Hun syntes åbenbart, at det var det mest naturlige i verden. Det var god træning for min Chodsky Pes, og så var det bare i gang med den store socialisering igen på by og land.

Træningskammerat
Da Scarlett var 6-7 måneder, fik vi plads på hvalpeholdet i DCH. Her kom jeg med min vilde hund, absolut gøende af alt og alle. Ned langs bilerne (hunde i bilerne) til første time og mødte trænerne Kell og Bente.

Kell blev min træner, en rolig træner der sagde: “Jamen, der er jo fokus på dig. Blot bliver hun forstyrret af alt. Du får bare ro på hende og er her, med afstand til de andre hunde.”

Dcpk scarlett dcpk scarlettIMG 0587.

Scarlett blev da også bedre gang for gang, men stak af, hvis hun så en chance til leg og ballade. Ohhhh, hvor har jeg løbet den anden vej mange gange for at få hende til at komme til mig igen! Hun gjorde udfald mod andre hunde, og som hundefører skulle jeg hele tiden være på vagt, ellers blev min arm nærmest revet af. Jeg er også blevet slæbt omkuld. Jo jo, det har været en rejse!

Langsomt blev vi bedre sammen. Jeg meldte mig til 5 undervisningstimer ved Michael Eifer for at få tips til at fange Scarletts fokus. Hun var ved at være god i linen, men hun slog fra og snusede konstant.

Fra hvalpehold til konkurrencehund
Sidst på sæsonen valgte jeg at tage endnu en sæson på hvalpeholdet ved Kell i stedet for aspirantholdet. Scarlett og jeg blev bedre og bedre. Hun havde stadig manglende fokus, men hun blev hele tiden bedre, så jeg besluttede, at nu skulle vi videre. Jeg blev anbefalet at springe aspirantholdet over, for Scarlett var efterhånden ret god. Vi startede på C-holdet ved træner Kim. Scarlett var nu 2 år.

Nu gik det fremad! “Hvad vil du med din hund, Kate? Vil du konkurrere?” spurgte træner Kim. Og ja, det ville jeg, for Scarlett var god! Kim gav mig gode tips med boldtræning. Scarlett elskede at træne, og vi stillede op i vores første lokal C-konkurrence og blev nr. 2! 👏

Dcpk scarlett dcpk scarlettIMG 0183.

Så kom turen til landsdækkende konkurrencer i C-klassen. Vi blev nr. 2 igen, hvilket gav os vores første oprykning til B-klassen. Vi fortsatte og fik en 3. plads, hvilket betød endnu en oprykning.

Fejl med en Chodsky
Jeg lavede dog en fejl i opvæksten. Scarlett elskede at jage fugle, og jeg lod hende ofte løbe efter dem for at få strukket ud. Det blev et problem i konkurrencerne! Pludselig begyndte hun at stikke af for at jagte fugle under øvelserne. Vi måtte i gang med “aftræning” af fuglejagt, og det tog flere måneder.

Ved en konkurrence kom det store testmoment: En svale dykkede foran Scarlett, men denne gang lyttede hun til mig! Hun beholdt apporten i munden og afleverede den flot. Træningen havde virket!

Nye mål
Vi blev nr. 1 ved C-klassen til julekonkurrencen i 2024 og er nu en B-hund! Scarlett vokser for hver dag, elsker at træne, og vi arbejder hen imod DM i B-klassen.

Dcpk scarlett dcpk scarlettIMG 1568.

Hundemøder går nogenlunde, og Scarlett fungerer som en fantastisk familiehund.

Hvis nogen vil have detaljer om vores træning, fortæller jeg gerne. I er velkomne til at kontakte mig på mail: levorsenkate@gmail.com

Kate Levorsen