Et konkurrence-eventyr.

Skrevet af Ole Schmitto den

Skrevet af Rikke Vindbæk Andersen.

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive en lille artikel/blog om min rejse til DM i Langeskov 2019. En rejse som jeg med glæde og stolthed vil dele med andre CP ejere – eller måske kommende.

Som det fremgår af overskriften, har jeg en spidshund af racen eurasier. Jeg har trænet rally med ham, men hans sind egnede sig desværre ikke til konkurrence.

Længe havde jeg gået med tanken om en nummer to hund, og som tiden gik, blev jeg mere og mere overbevist om, at det skulle være en hund, der ville egne sig til konkurrencelydighed. Jeg henvendte mig til Brian og Patricia, som begge er adfærdskonsulenter i DcH Frederikshavn. De foreslog flere racer, bl.a. CPén. En træner-kollega fik arrangeret en date med Kuno som ejes af Jannie Strømberg. Jeg havde af taktiske årsager inviteret min mand med på denne date, da han IKKE var helt så overbevist om, at en ”hund nummer to” var en fantastisk idé. Heldigvis faldt vi begge for Kuno, og inden længe var vi skrevet op til en hvalp hos Kennel Noster Mirabilis i Sverige, og vi ventede ”utålmodigt” på det rette kuld og rette hvalp. Og det må jeg jo så konkludere vi har fået.

Vi har fået en stjerne ved navn Noster Mirabilis Fly High Boy… i daglig tale Ejgil! En stjerne der har givet grå hår og frustrationer over hans mange selvstændige og vanvittige initiativer, samt hans til tider udfarende adfærd når han møder andre hunde i snor. Men også en stjerne der har bragt utrolig megen glæde, læring og stolthed, når ting ændrer sig til det positive, og der opstår et samarbejde og en arbejdsglæde der bare ”spiller”.

Der er ingen tvivl om, at Ejgil finder glæde og motivation i opgaver og samarbejde, når det gøres til en leg. Ejgil er ikke en hund der arbejder fordi han SKAL, Ejgil er en hund der arbejder fordi der giver mening og er SJOVT. Han går all-in, og opgaver udføres ofte med stort fokus, og god energi. Og hvor er det et fedt udgangspunkt.

Da Ejgil var knap 2 år, følte vi os parate til at deltage i vores første konkurrence. Det var Nordjysk Mesterskab der blev afholdt i egen klub. Og selvom der ikke var metal med hjem, opnåede vi gode point, og opnåede allerede der vores første halve oprykker til højere klasse. Det var langt over mine forventninger. Konkurrencen blev afholdt om efteråret efter DM 2018, og mange af konkurrenterne kom i fede veste med mærker der vidnede om deres DM-deltagelse. Jeg beundrede dem, og håbede inderligt, at det ville blive mig en dag.

Det gode resultat til vores første konkurrence, gav mig ”blod på tanden” til flere. Langt de fleste er gået rigtig godt, men vi har selvfølgelig også oplevet mindre gode dage – hvilket jeg tror er sundt. Lidt modgang i ny og næ giver bare endnu mere lyst til at udvikle sig og blive endnu bedre og endnu mere sikker i øvelserne.

Der er i året 2019 blevet hentet en del pokaler med hjem, og podiepladser giver uden tvivl en fed følelse indeni. Men jeg har også stået på podiet og tænkt ”det kunne vi ha´ gjort bedre” og jeg har gået hjem uden pokal og tænkt ”det var fandme godt hundearbejde vi leverede i dag”. Jeg har aldrig været i konkurrence mod andre end mig selv. Mit mål har IKKE været podiepladserne, men at udføre øvelserne i DcH-programmet med glæde, motivation og sikkerhed, i en lukket boble med min hund, hvor alt det der sker omkring os lukkes ude. Jeg har lyttet til dommernes ord, og taget dem til mig, i stedet for at blive sur eller utilfreds over en nedsat karakter. Og så har jeg hygget mig med en masse nye hunde-tosse-venner.

I september 2019 fik jeg så den endelige besked om, at jeg var blevet udtaget til DM i Langeskov 2019. Det var helt fantastisk, men samtidig lidt skræmmende. Kunne jeg nu leve op til ANDRES forventninger, dem havde jeg aldrig rigtigt skænket en tanke før.

Men DM var den vildeste oplevelse! En af de store i mit liv. Indmarch med orkester i uniformer, faner og en masse forventningsfulde hundeførere. Jeg var så rørt. Heldigvis var vejret strålende, så jeg havde solbriller på, og ingen bemærkede de våde øjne… hihi.

Set-up’et var super gennemført, og stemningen god. Øvelserne var delt op således, at Ejgil og jeg havde feltsøg, dæk-øvelse og rundering på dag et. Vi fik to 10-taller, et 9-tal og et 9,5, hvilket bare gjorde mig endnu mere nervøs på dag nummer to. Jeg var så nervøs, at jeg helt fik propper i ørerne. Heldigvis forsvandt propperne i takt med at Ejgil og jeg kom ind i vores boble, og de sidste øvelser: lineføring, stå, sit, apport og spring blev også udført særdeles tilfredsstillende. Tre 10-taller, et 9,7 og et 9,2. Jeg var SÅ tilfreds med Ejgils og min indsats. Den endelige DM-score blev vores bedste scorer i C-klassen. Jeg var ovenud tilfreds, og vores indsats rakte til en 6. plads ud af 40 deltagere.

For nu at runde hele vores rejse af, så sluttede vi hvor vi startede – konkurrencemæssigt. Min lokalklub afholdt traditionen tro Nordjysk Mesterskab igen. Denne gang var det mig der kom i den fine vest med mærker der vidnede om DM-deltagelse. Og eftersom vi halvvejs var gået på ”træning-ferie”, havde vi holdt lidt fri op til… Ejgil udførte derfor øvelserne med utrolig høj fart, energi og iver, til stor underholdningsværdi for dommerne og jeg – og faktisk endte vi på podiets top.

Elsker den hund og hans lyst og glæde ved at samarbejde.

 

Har du også en god historie?

I Dansk Chodsky Pes klub vil vi rigtig gerne dele oplevelser omkring vores hunde.

Det kunne være, en opdrætter der vil fortælle om  det og avle Chodsky Pes, eller træner du Politihundetræning? Nose work? Rally?  Måske din interesse er familiehunden. Måske du har skiftet fra en anden hundetype til Chodsky Pes.

Send gerne email til tina@dcpk.dk måske bare med en ide til en artike, så tager vi den derfra.