Chodsky Pes – en alsidig race

Skrevet den

Forfatter, Line Ehmsen

Mit navn er Line Ehmsen, og jeg er den heldige ejer af 3 skønne tæver – to Chodskyer på hhv. 10 og 20 måneder, og så én labrador på snart 7 år. Jeg har altid været stor hundeelsker, og dybt fascineret af hvor mange imponerende ting der kan komme ud af et godt samarbejde mellem hund og ejer. At afprøve en masse forskellige genre inden for hundetræning, har derfor altid ligget meget naturligt for mig.

Mine hunde bliver derfor også jævnligt brugt som ”prøvekanin” i alt fra LP, agility, nose work, hoopers, dogdancing, færdighedsprøver, spor, rally, tricks, kropskontrol og trailløb, og i 2019 startede jeg så selv Svanholm Hundecenter op, hvor jeg blandt andet selv underviser i rally lydighed, hoopers, tricks, dogdancing og hverdagslydighed.

Chodsky Pes bliver ofte beskrevet som en meget alsidig race, som kan bruges til stort set alt i hundetræningsverden – hvilket jeg kun kan nikke genkendende til!

At man kan ”alt muligt” med sin hund, kan dog også være svært at forholde sig til, specielt hvis man er relativ ny i hundetræningsverden. For hvad er alt muligt? Og hvor søren skal man starte?

De fleste tænker ofte hundetræning som enten lydighed eller agility, da det nok er de mest folkekendte sportsgrene i hundetræningsverden, men jeg vil rigtig gerne hjælpe med at give lidt inspiration til hvad hundetræningsverden også indeholder 😊

Indholdsfortegnelse

DOGDANCING

Blot ordet ”dogdancing” kan få mange til at trække på smilebåndet, og sige ”ej, det er vist ikke lige mig”. Men læs lige videre alligevel, for måske bliver du overrasket over hvad det egentlig dækker over – det gjorde jeg i hvert fald 😉

Noget af det første der fangede mig allermest ved dogdancing er nemlig, at du næsten helt selv bestemmer hvilke øvelser du vil udføre! Det skiller sig derfor meget ud fra fx lydighedsdisciplinerne, hvor det på forhånd er helt fastlagt hvilke øvelser man skal kunne fremvise.

Her er dogdancing meget mere frit, selvom der selvfølgelig stadig er lidt retningslinjer man skal holde sig inden for, alt efter hvilken dogdancing disciplin man vælger.

Overordret set er der tre: ”Heelwork to music”, ”Freestyle” og ”færdighedsprøver”.

I HEELWORK TO MUSIC skal hunden arbejde helt tæt og præcist omkring sin fører i op til 10 forskellige positioner. Det er helt valgfrit hvor mange positioner man ønsker at udføre – og hvordan de fremvises – og det er ikke nødvendigvis den der kan flest positioner der vinder, da der bliver kigget meget på helhåndsindtrykket.

En del af ”heelwork to music” programmet er nemlig også at man udvælger et stykke musik, som man ønsker at udføre positionerne til. Man vælger selv sit musiknummer, og man får i konkurrencen derfor også point for, hvor godt ens positioner og tempo passer til sangen.

Mange heelwork begynder-programmer indeholder kun 2-3 positioner, og man kan også tilmelde begynderklasser, hvor godbidder er tilladt, så man kan relativ hurtigt være med, hvis man vil give det et forsøg. De fleste kender jo den klassiske ”plads position” hvor hunden følger førerens venstre ben, og dem der dyrker rally kender desuden også til positionen, hvor hunden skal følge førerens højre ben, så allerede dér har man allerede 2 positioner at kunne fremvise i sit program 😉

Ens heelwork to music program må også gerne indeholde tricks, men hovedfokus skal være fremvisning af nogle af de 10 positioner.

I FREESTYLE er det omvendt – her er større fokus på udførelse af tricks end på fremvisning af positioner.

Freestyle er derfor også den mest kreative af dogdancing klasserne, for så længe trickene er forsvarlige og sikre for hunden at udføre, så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad i gerne vil fremvise.

Ligesom i heelwork to music skal man udvælge en sang/stykke musik, som man gerne vil fremvise sine tricks til, og mange udnytter det til at lære sine hunde sjove tricks som passer til teksten i den sang de har valgt.

Til sidst er der FÆRDIGHEDSPRØVER, som skiller sig ud i forhold til de to andre discipliner, men som altså stadig hører ind under ”dogdancing” verden.

I færdighedsprøverne er det nemlig besluttet på forhånd hvilke øvelserne der tilhører klassen, og du har derfor ikke helt lige så frie tøjler. Dog med den twist, at man helt uden at det trækker ned, kan vælge en af øvelserne fra. Så hopper man ganske enkelt blot øvelsen over, og viser de andre som normalt – ganske genialt hvis man har sig en rigtig hadeøvelse, der bare altid driller 😉 Ved færdighedsprøverne udføres øvelserne ikke til musik, modsat de to andre klasser.

Hvis i er nysgerrige og vil se og læse mere om dogdancing verden, vil jeg klart anbefale jer at blive medlem af facebook gruppen Dogdancing.dk eller kig på hjemmesiden https://dogdancingdk.wordpress.com/.

I kan også se en lille video, fra da mig og Kida var til en ”online corona konkurrence”, hvor temaet var sommersange. Vi fremviste derfor vores program til sangen ”Summer paradise”, og endte med 26,7 point og en 2. plads ud af 10.

HOOPERS

Hoopers er meget nyt i Danmark, men der er ingen tvivl om at det er kommet for at blive, for det er allerede blevet meget populært! Hoopers fanger nemlig blandt andet den store målgruppe, der indeholder alle dem, som egentlig gerne vil lave agility, men hvor enten hund eller fører ikke kan holde til agility, da agility jo er en meget fysisk krævende disciplin.

Hoopers minder nemlig på mange måder om agility, men er en markant mere skånsom disciplin for både hund og ejer, og langt flere kan derfor være med. I stedet for agility spring, indeholder Hoopers de såkaldt “hoops”, som i bund og grund er en halv hulahop ringsbue, der står på jorden.

Hundene skal løbe igennem disse buer, og de må på banen ikke sættes således at hunden skal lave skarpe sving og vendinger, netop for at skåne hunden for vrid og hop.

Agilityens forhindringer såsom A-bræt, vippe og balance er skiftet ud med hegn og tønder, som hunden skal kunne dirigeres omkring, hvilket også skal foregå i store runde vendinger, modsat agility der har skarpe vendninger. Tunnel som hunden skal løbe igennem, er også med i Hoopers.

Umiddelbart lyder Hoopers jo blot som en senior-agilitybane, men der er én stor væsentlig ting, der gør at Hoopers skiller sig markant ud fra agility, og hvor Hoopers (ifølge mig) er markant sværere end agility.

Du må nemlig ikke løbe med din hund rundt på banen. Hver bane har et felt (hvor stort feltet er, afhænger af sværhedsgraden på banen), og du skal blive stående i dette felt på banen hele tiden.

Det føles i starten enormt naturstridigt ikke at kunne løbe med og dirigere hunden rundt til de forskellige forhindringer, men det har været virkelig været god træning for både mig og hundene, at skulle arbejde med denne “fjernstyring”.

Det kan jeg specielt mærke med Kida, min Chodsky tæve på 20 måneder, som er en rigtig klæbe hund, der helst vimser rundt om benene på mig konstant. Der har Hoopers virkelig givet hende et kæmpe selvtillidsboost, og hun er nu blevet meget bedre til at kunne arbejde på afstand af mig, uden at blive usikker og søge mod mig, hvilket hun ellers konstant gjorde i starten.

Da Hoopers er så skånsomt, kan det desuden startes op helt fra start af med hvalpe, så det er bare at give sig i kast med det!

Hoopers sporten i Danmark har også sin egen Facebook gruppe, hvor i kan finde masser af viden og inspiration

Hvis i har spørgsmål, enten til noget af det jeg har beskrevet her, eller nogle af de øvrige discipliner, er i også meget velkomne til at kontakte mig. Jeg hjælper meget gerne i gang, eller kender måske nogen i nærheden af dig, der kan hjælpe.

Hvis i har lyst til at se flere træningsvideoer med mine to Chodskyer, ligger der også en del på min instagram profil: svanholmhundecenter

Rigtig god træningslyst med jeres skønne Chodskyer 😊