Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Løbsdag på Midtjysk Greyhound Stadion

23. april 2022 9:00 15:00

D. 23. April er der igen løbsdag på Midtjysk Greyhound Stadion, hvor din hund kan få mulighed for, at prøve at løbe på væddeløbsbanen. Det er for alle hunde i alle aldre, da der tages hensyn til størrelse og alder. Kom med til en dag med hygge og masser af hundesnak.

Dette vil foregå MGS, beliggende på Busbjergvej 54, 8850 Bjerringbro. 

Her er der opvarmet fællesrum med cafeteria og toiletter. Der er en stor parkering og god mulighed for, at lufte sin hund.

Vi starter ud med fælles morgenkaffe kl. 9, hvor DCPK står for rundstykker. Derefter får hundene lov til at prøve banen, med kyndig vejledning fra en træner. Til frokost vil der være åbent i cafeteriet på banen og der er mulighed for, at købe forskellige ting at spise. Eftermiddag får hundene lov til at komme ud og løbe en gang til.

Kom og prøv det, man behøver ikke have en greyhound for, at være med til løb. Til løb og træning er der alt fra helt små hunde, som chihuahua over til terrierer op til Grand Danois. Kort sagt, så er det virkelig for alle!

Banen er indhegnet og der er kun én hund inde ad gangen, men mindre andet er aftalt. Det kræver ingenting ud over, at du melder til og tager din hund med til en sjov og hyggelig dag.

Prisen er 75,- kr pr hund for medlemmer af DCPK og 125,- kr pr hund for ikke medlemmer.

Tilmelding foregår til Bitten på telefon 30 27 82 20. Tilmeldingsfrist er d. 2. April 2022.

Pengene overføres til mobilepay på 30 27 82 20 (Bitten Kristensen) med tydelig angivelse af ejers navn og antal hunde, hundens navn og alder. Tilmelding er først gældende, når betaling er modtaget.