Han er kastrat, da han desværre er kryptokid, men det forhindrer ham ikke i at være en fantastisk træningsmakker og kælepotte. Milo er opdrættet i Sverige og da jeg første gang ønskede en chodsky pes var mindre krav en hund der ville arbejde, men som ikke nødvendigvis løb på væggene, hvis jeg havde en dårlig dag. Det må man sige jeg har fået i Milo. Racen for mig var lidt ukendt, men opdrætter i Sverige hjalp med afklaring på de spørgsmål jeg havde også omkring de bekymringer der måtte være. Efter nu 5 år med denne fantastiske race er klart min opfattelse at det kræver den rigtige hundefører. Under de rigtige betingelser kan denne race nå utrolig langt.
Hvad har jeg så dyrket med Milo? Jeg startede som alle andre med hvalpetræning. Koncentration var svært for Milo og jeg tænkte et for at skabe kontakten trænede vi en periode tricks. Dette for at skabe kontakten mellem os. Det hjalp os en hel del for det var noget mellem kun mig og ham.
Imens vi trænede tricks, begyndte vi på at træne rally. En sport jeg dyrkede også før jeg fik Milo og som jeg underviser i. Mit mål var at den kontakt vi skabte mens vi trænede tricks. I lang tid var det ren træning, men da Milo var omkring 2 år blev han visehund i forbindelse med undervisning. Det betød han foran andre skulle vise de øvelser de forskellige klasser skal igennem. Så hans helt igennem fantastiske temperament var en gave her. Han accepterer nemlig alle og arbejder helt igennem uforstyrret foran alle. Da han blev 3 år, valgte vi så at starte konkurrencer. Der var Milo klar nok i hovedet til at kunne arbejde, som jeg drømte om. En helt igennem fed rejse og på ca. 1 år og 1 måned gik vi fra rally begynder, gennem rally øvet, til rally ekspert og til sidst blev han rally champion.
Men her stopper vores rejse ikke. Milo kører et højt gear og vi skal jo udvikle os. Så vi begyndte at træne spor. Dette for igen at få noget ro på os begge. Ikke for at gå til konkurrencer, men for at skabe ro og få brugt hjernen. Noget vi helt klart begge elsker. Det giver os en samhørighed der er helt vidunderligt og at se hunden arbejde og gøre arbejde i en helt anden boldgade end den vi hidtil har arbejdet med, er så skønt. Vi er måske ikke de bedste men vi nyder tiden og samværet.
Når nu man har en hund der lever op til alt det jeg altid har ønsket. Han er familiehund, han kan dyrke min yndlingssport, han er med på nye udfordringer, han er van til undervisningsmiljø. Hvad mere kan man så ønske sig? Man kan ønske sig gode venner i chodsky-miljøet. På et tidspunkt for vi kontakt til en der gerne vil arrangere hundemøder for at hjælpe sin hund. Noget vi gerne støtter op om. Da Milo er venlig og kærlig og alt i alt den mest rolige jeg kender takker vi ja. Et ja jeg bestemt ikke har fortrudt. Han har nemlig fået 2 helt igennem fantastiske hundevenner. Vi håber snart at skulle se dem igen.
Hvad gør så racen noget for mig? Racen for mig byder på alsidighed. Det er en race der giver mig muligheder i alle retninger. Vores træning vil aldrig slutte. Vi vil altid kunne gå i en ny retning. Det er virkelig fedt at have den frihed. Lad os være åbne og ærlige omkring det er en hund der kræver forståelse for sin intelligens, så eventuelle køber forstår hvad det er de får.
I 2024 blev sagde vi farvel til Milos ”storebror” Oscar en lille chihuahua, men når en dør lukkes åbnes en anden og vi sagde velkommen til hans nye ”lillebror” Canon en aussie. Betyder det så at Milo er min sidste chodsky pes? Neeejjj jeg er forelsket i racen og dens alsighed og dens alt igennem skønne størrelse.
